choir of young believers

Aldrig havde jeg været så flyvende og legende let. Min krop var sitrende af ekstase og jeg var fyldt til randen af glæde. Jeg var tør i mælet og min mund var tom for ord. Alle mine følelser, tanker og forventninger gik i perfekt symbiose som de én efter én gik på scenen. Hårene rejste sig straks, da salen blev fyldt med mystiske toner og et særsyn af et hvidt lys. Jeg følte mig levende for en aften. Jeg kunne mærke ungdommen dunke i mine årer og lade en sælsom varme tage bolig i alle afkroge af min sjæl.
Jeg husker det som var det igår, at stå dér; dansende, syngende og at føle sig alt andet en rolig og fattet. Jeg husker stadig hvordan det var at tale med ham og surrealismen, der bredte sig helt ud til fingerspidserne over autografen.
Det føles så hjerteskærende sentimentalt, at det er præcis et år siden at jeg stod dér i mængden, men jeg kan ikke være mere lykkelig over at det var virkelighed. 

4 kommentarer:

  1. Perfektion til allersidste sang - de er fantastiske!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kunne ikke være mere enig!

      Slet
  2. Har du nogen gode tips til gode koncerter i år, eller næste?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har ikke sat mig så meget ind i hvad der sker i Danmark resten af dette år - jeg tager jo på udveksling. Men jeg ved at My Bloody Valentine (oprørsk teenage-rock, yeah!) gæster Vega engang i juni og Jake Bugg til november.

      Slet