når din sol er gået ned

Vejret indbyder ikke ligefrem til liv og glade dage og den kedelige vintermelankoli begynder så småt at tage over igen. Sneen daler og dækker min provinsby i kolde, hvide lagener. Vi må gå for at holde os varme - og i stuerne rykker vi lidt tættere sammen. Det tætteste man kommer på overskud, er langsomt ved at svinde ud af min krop, og en isnende trance breder sig helt ud i fingerspidserne. Dagene går, men jeg bliver ikke mere glad af deres evindelige ligegyldighed. Gid lyset snart vendte tilbage med en god håndfuld bare tæer og blomster.

3 kommentarer:

  1. Cille ❤ Virkelig fin tekst, og hvor har jeg det også på samme måde. Jeg beundrer virkelig dine tekster. De er så inspirerende. Igen, hvor er det dejligt, at du er kommet tilbage!

    Kram Lisette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ps. Du er virkelig smuk Cille ❤

      Slet
    2. Åh, Lisette. Dine kommentarer varmer mig sådan om hjertet. Tusind tak ♥

      Slet